11

en deilig, feed Koe. slagtede han den og togselv en Fjerdepart med sig til Klosteret, menophaengte dei Övrige i et Trae. Da nu Bonden,som eiede Koen, savnede den og opdagede, atde tre Fjerdingdele hang i Traeet, besluttedehan, i et andet Trae at give Agt, naar Tyvenkom at hente det Övrige. Og kom han da paadenne Maade til Kundskab om, hvorlundeDjaevlene havde deres Spil der i Skoven, oghörte tillige megen Tale om Broder Ruus,hvorlunde han vilde indbyde Abbeden ogMunkene til et Qjestebud hos sig i Helvede.Derved paakom Bonden en stör Forfaerdelse,saa at han naeste Dag gik til Abbeden ogfortalte Alt, hvad han havde seet og hört iSkoven. Da Abbeden fik dette at höre, lodhan alle Munkene komme til sig i Kirken ogbegyndte der at lasse og siunge, saa at Ruus,der ikke künde fordrage Sligt, forsogte at listesig ud. Men Abbeden greb harn i Kappen ogmanede ham til en rod Hest, befalende ham iHelvedes Vold. Og i mange Tider efter denneTildragelse viste man endnu i Esrom-KlosterBroder Ruus's Jerngryde og Rist.

Zu den früher erwähnten, sofort einleuchtendenÜbereinstimmungen zwischen O und V tritt nocheine scheinbar geringfügige, aber gleichwohlwichtige hinzu, auf die wir noch einmal zurück-kommen werden: in beiden nennt der Teufelseinen Namen — dort Albrecht, hier Ruus —schon bei der ersten Unterredung mit dem Abtan der Klosterpforte. Auch auf das Zusammen-klingen des Qedankens, dass alsbald nach derWahl des Teufels zum Bruder unvride undnit und hat (V.: Kiv og Ondskab) im Klostersich erheben, darf aufmerksam gemacht werden.