86. Konsistorialrat Joclium Halling in Saxkjobing.

481

Bryllups-Tanker

til den glaedelige Füreening imellcm Brudgonnnen Velredle, Veher-vterdige og Iloylan-de Herr Magister Jolian Olivarius, vel-fortientSogne-Preest til 0rslev og Bierro Meenigheder, og Brüden Veliedleog dydige Jomfrno, Jomfrue Giese Kirstine Fogh, da De i mangeanseelige Vonners Overviereise lode ved en christelig zEgteviolseheilige Deres Hlgto-Pagt paa Landbyetorp den 23 Martii 1763.Skyldigst fremsendt fra Brudgommens ydmyge Soster-Son og Tienere,

J. Halling.

Impr. C. F. Wadskiter. Kjobnhavn, trykt hos T. L. Borup, boendei störe Helliggeist-Strajdet.

Hvor skion var Ivierliglied imellem iEgtemager,

Om ey Adskillelse dem cngang forestod?

Men om end saadan Frygt de Giftes Lyst ledsager:

Bor iEgte-Kierlighed dog altid kaldes god.

En kiffirlig Higte-Ven, vom HErrens Haand har givet,

Er en sajrdeles Trost og Lajgedom i Livet.

Om dette ikke var, man skulde neppe findeSaa mange Enkemsend at gifte sig igien;

Og Enker lode sig saa ofte ikke binde

Paa nye med AEgte Baand til anden iEgte-Ven.

Men den Opbyggelse, som To liinanden blivcr,

Hvis Kierliglied er reen, er Hiulet, Yerket driver.

Saa stör Fornoyelse, man i det Huus kand kiende,

Hvor Manden gheder sig med Hustruen i GUd,

Hvor venligst Omgang er imellem harn og hende,

Hvor alting i liver Krog seer mildt og favert ud:

Saa stör Bedrovelse sig i det Huus indfinder,

Hvor Doden loser op det Baand, soin Dydon binder.

Man Ghedens boye Maal kand vanskelig bestemmeFor en lyksalig Mand til et velsignet Liv,

Som har udi sit Huus en dydig Hustruo hjemme,

Og ude en god Ven, til Trost og Tids Fordriv.

Man hvad kand Jordens Fryd den Mand i Tiden gavne,

Som en af Delene, om begge ey, maae savne?

Den derfor viseligst i Livet sig opforer,

Som soger det at naae, der kand forsode det;

II.

31